Søg i denne blog

onsdag den 14. november 2012

5 dage tilbage

Vi har oplevet meget siden sidst. 
Vores ophold i Pokarah har været helt fantastisk - trods sygdom på skift.. Pokarah er en lille by der ligger nede i en dal, omgivet af sne klædte himalaya bjerge. En hyggelig by, rolig befolkning og ikke noget larm fra gaderne. De første 2 nætter brugte vi i Damside, som er lidt væk fra byen og hyggen. Så efter 2 dage der, vendte vi snuden mod Lake central, som var i hjertet af Pokarah. Her fandt vi et hyggelig hotel, som var ejet af en lille familie. De var meget imødekommende og vi nød vores sidste 5 dage der. 
Hotel-daddy hjalp os en af dagene med at komme ind til en gade fuld af musik/instrument butikker, fordi vi ville have fat i en guitar. Så nu have vi en baby-guitar at slæbe rundt på :-) 

Da vi skulle tilbage til Kathmandu, skulle vi køre i bus i 6-7 timer.. Tidligt om morgenen. Vi får sat os på vores bookede pladser, da et tysk par begynder at råbe højt op om at manden ikke kan have sine ben på de bagerste sæder hvor de har fået deres plads. Han begynder voldigt at tage fat i kontrolløren og råbe op.. Vi beslutter os af afbryde stridighederne og siger at parret kan få vores pladser og vi kan tage pladser bagved (fordi vi ikke kunne se den store forskel) ... De sagde tak og vi byttede sæde.. Efter en time vælger de begge at læne deres sæde 20 cm tilbage, så både vores ben og vandflasker bliver klemt (hvilket de tydeligt kan høre) men de retter ikke sæderne op og siger undskyld.. Næ nej.. Efter er kvarter beder Tilde damen om at rette sædet op, hvorefter hun brokker sig til manden.. Og man bliver ved med at have sit sæde nede - så der lærte vi da at vi ikke skulle være flinke for busturen blev værre for os, med de egoister vi pænt havde byttet sæde med, for at hjælpe dem.. Årh ha ja

Vi kom tilbage til vores hotel i Kathmandu blev vi indlogeret på vores sædvanlige hotel.. Og efter 2 overnatninger skulle vi videre til Last Resort hvor vi skulle bungy Jump og river rafte.. 

Vi kørte 3-4 timer i bus for at komme til resortet, og efter ankomst skulle vi over en gyngede bro, og ind på resortet. Vi fik en kort briefing på hvordan bungy jump skulle foregå og efter det blev vi vejet.. De letteste skulle hoppe først og derefter op så de kunne ændre rebet.. 
Vi var i gruppe 2 og gik ud på broen og var klar... Josephine skulle springe først - et lydløst spring. Efter få andre spring hoppede Tilde og et lille skrig kom - men en kæmpe oplevelse!!

Vi river raftede, og det er noget vi aldrig gøre igen i Nepal. Floden er fyldt med kæmpe klipper, store sten og stærk strøm - de holdte kort et møde om sikkerhed men sagde at båden aldrig tippede........ 
Da vi var halvvejs på floden i stærk strøm, sejlede vores båd med 4 andre personer ind i en klippe og båden vendte sig på hovedet.. Vi røg ud sammen med 2 andre, vi blev hamret ned under vandets overflade, ned mod sten. Vi havde vores redningsvest på og en hjelm - heldigvis! strømmen tog os over 200m. Gennem helved - vi troede virkelig jeg skulle dø! Vandet var is koldt (da det er bjergvand) .... Vi blev samlet op af hav kajakker og blev smidt over på kæmpe flade sten så vi kunne kravle i land.. Josephine var den sidste der blev hevet op, og hun var endt på den anden side af floden i forhold til alle andre. Så hun skulle holde ved en kajak og svømme bag dem, over floden - hun var død for energi..
Vores båd er ikke til at redde. Den står lodret op af en klippe, og strømmen gør det umuligt at få den fri. Så der er 2 andre både tilbage, hvor vores guider vælger at overfylde dem, så vi nu sidder 9-10 i hver båd... Heldigvis væltede båden ikke mere, men Tilde røg i anden gang, dog formåede hun at holde fat ved rebet på båden, så hun kunne blive trukket op uden at skulle igennem et vandfald igen... Puha 
Vi er begge OK, trods blå mærker her og der... 

Efterfølgende tog vi bussen tilbage til Kathmandu, hvor vi kom til vores hotel og sov resten af dagen... 

Dagen efter vågnede vi - Tilde så en karkelak røv stikke op fra en flise på toilettet, så vi tænkte at vi vil dræbe den med myggespray - vi blev ved med at spraye ned i flisen, indtil karkelakken faldt ud, men 3 andre kom kravlede op, fy for helved - vi var under angreb! 
José løb ned i receptionen, og de kom op med en dræbende karkelak spray.. En lille baby karkelak kom op efterfølgende - fy for h.... 
Samme dag flyttede vi hotel og har nu fået et stort værelse med fint bad.. 
2 dage tilbage i Nepal også går turen Thailand - kun 40 dage tilbage, så nu vil vi nyde det hele ekstra meget på Thailands strande ;-) 

Hyg jer i kolde DK

1 kommentar:

  1. Godt at bungy jump og river rafting er veloverstået, håber på dejlige oplevelser i Thailand. Mange tusind kram fra Mor Kirsten til jer begge.

    SvarSlet