Søg i denne blog

torsdag den 13. december 2012

Ladyboys, tiger, elefanter = Thailand

Tid til at forlade Koh Phangnang og vi blev smækket ind i en prop fyldt taxa, hvilket betød at hver gang vi skulle op ad en bakke, skulle 6-7 personer stige ud og gå op af bakken, det var en smule nervepirrende. Vi nåede selvfølgelig også lige at få det sidste regnskyl med, da vi stod med vores rygsække på og var klar til at stige ombord på færgen, ellers forløb turen uden problemer. 
Allerede på busturen opdagede vi, at Krabi var et mere uspolerede område af Thailand, naturen var ikke blevet ødelagt af utallige af ressorts, guest houses, hoteller eller bungalows, så det endte faktisk med at være en ret smuk bustur. Det var iøvrigt kun én dobbeltdækkerbus der kørte til Krabi, hvilket bekræftede vores oplevelse af at Krabi ikke var så turist præget. 
I Krabi blev vi kørt til vores hotel, som var over den standart som vi var vant til. Vi gik på marked, hvor vi så alt mellem himmel og jord. 
Vi fandt et lille paradis for danskere, nemlig cafe Europa og nyhavn, med massere af dansk mad. 
Dagen efter tog vi til Ao Nang, som var et rigtig turist område, vi tog en båd ud til en lille ø kaldt Railay, hvor vi brugte en hel dag på den hvide sand strand og i det klare vand. Bådturen til Railay er bestem også værd at nævne, for rundt om os skød hundredvis af øer op ad vandet og dannede et smukt billede ud over det blå hav. 
Den 6. December var det desværre tid til at forlade "paradis", vi ville ellers gerne have forlænget vores ophold i Krabi, men vi kunne ikke ændre vores flybillet. 
Flyturen varede 1 time og 20 minutter og gik godt (også de sikkerhedstjek inden boarding, vi undlod at tage kniv med i håndbagagen ;-)) 
Vi havde forkælet os selv og bestilt to nætter på et ret dyrt hotel, med pool og fitness. 
På vores værelse havde vi soveværelse og så en lille stue med et primitivt køkken, det var helt mærkeligt at vi havde to rum :-) 
Der blev brugt mange timer i det 7 etagers shopping mall, som havde alt hvad hjertet kunne begære! 
Og shopping turen sluttede ofte af i biografen, en tro kopi har de danske biografer set bort fra popcorn med oste smag og chokolade smag og.... Nå ja, det at man skal rejse sig inden filmen og vise sin respekt til kongen, mens en meget nationalistisk film bliver afspillet, som skildre kongen som barmhjertelig, modig, god og uundværlig... Hvem mon er kommet på den ide at vise sådan en film i biografen?? :-)
Desværre rakte pengene ikke til at blive, så vi flyttede hotel to gange inden vi fandt et godt sted, det ligger en sidegade fra Khao San Road "backpacker gaden", hvor der er massere af restauranter, boder, mennesker og bar - fyldt med liv og lige noget for os! 
Og med opholdet på Khao San Road kunne vi sætte flueben ved Thai massage, fiske spa og endda en smagsprøve ved insekt boden.
Dagen efter skulle vi tidligt op og med bus, vi havde nemlig tilmeldt os en tur som tilbød at komme ud og se elefanter og tiger. 
Vi var de eneste tilmeldte på den tur og allerede fra starten, virkede det som om de havde glemt os.. 
Vi kom dog med en bus og blev sat af på et elefant resort, her fik vi en 10 minutters gåtur på en elefant, omgivelserne var flotte og vi var endda nede i vandet og gå med den. Kort efter var det tid til at bade med elefanten. Tilde startede. Tilde blev sat op på elefantens nak, en meget speciel følelse, at kunne føle elefantens store krop. Det var ikke så let at holde balancen! Elefanten gik helt ud i floden, så Tilde havde vand til maven, den dukkede hovedet under vandet, så Tilde næsten var dækket af vand, så kom den op igen og var klar til at blive skrubbet. Vi troede egentlig det
var dét, indtil den kastede vand op på Tilde med snablen! Hel unik oplevelse. 
Jpsephine sprang fra, da der var ret meget strøm i floden og det var svært at holde balancen og vores tidligere oplevelse med river rafting hjalp bestemt heller ikke. 
Overladt til os selv, kunne vi blot sidde og vente på at der var nogle samlede os op igen. Heldigvis kom vores guide 20 minutter efter. En køretur på 40 minutter med et stop på er lille lokalt spisested (som trods restauranten udseende, lavede fantastisk mad!) og vi ankom til "Tiger Tempel", hvor vi blev overladt til os selv igen. Vi fandt dog hurtigt hen til tigerne, templet husede flere andre dyr, som køer, vildsvin, bjørne, bøfler osv. med hovedattraktionen må siges at være de smukke tiger. Da vi kommer er de 6-7 tiger i hundesnore som enten holdes af munkene, dyrepasserne elle er bundet fast. 
Det var helt unikt at opleve de smukke dyr så tæt på, det kan stadig give kuldegysninger! 
Vi blev guidet op i en lang række, hvor man skiftes til at komme op på siden af tigeren, med en hånd til at holde snoren og den anden til at ae dens ryg. Wow, en fantastisk følelse at ligge hånden på sådan et dyr. Vi fik det heldigvis foreviget øjeblikket med et billed! 
Tid til at forlade "Tiger Temple" , eller det troede vi.... 
For der gik 2 timer inden de havde fundet en bus til os.. 
Selve oplevelserne var fantastiske men, selve planlægningen får dumpe karakter. 
En must see i Thailand er selvfølgelig Ladyboy show, så vi tog en longtail boat over til et helt nyt shopping market, Asiatique hvor der er over 1500 butikker og over 40 restauranter, et super fedt sted! Hvor der også gik lidt tid med at shoppe, selvfølgelig ;-) 
Ladyboy showet på Asiatique, var vidst hvad Hollywood er for skuespiller, det var et meget fint sted, med flotte kjoler og fine rekvisitter. Det var helt utroligt hvor meget de lignede kvinder, det var næsten umuligt at se, dog kunne man tydeligt høre det i deres dybe stemmer :-) 
 Alt i alt var det en vildt sjov oplevelse. 
Tid til at rykke hotel, tilbage på det hotel som vi startede på og i morgen er vi så off to Vietnam! 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar