Søg i denne blog

søndag den 21. oktober 2012

Indien - Nepal

De sidste dage i Indien:
Efter at have haft privat driver de første 12 dage af vores rejse i Indien, manglede vi kun et stop inden vi skulle forsætte rejsen med tog. Vi blev kørt til Agra, som er Indiens gamle hovedstad. Her kunne vi se en af de ting som vi havde planlagt hjemmefra, nemlig Taj Mahal. Taj Mahal er et af verdens vidunder og derfor bliver der passet ekstra godt på bygningen og naturen omkring den. Selve Taj Mahal er en stor hvid marmor bygning, som den tidligere konge byggede til hans hustru, da hun døde. Han fik mere end 150 forskellige arkitekter verden over til at komme med forslag til hvordan den skulle bygges. Da han havde valgt den rigtige, huggede han arkitektens hånd af for at sikre at ingen bygning verden over blev bygget magen til. Bygningen i sig selv har meget at fortælle og stråler af perfektion :-) smuk smuk!!

Efter dette gik turen tilbage til New Delhi, hvor vi skulle vente 6 timer på tog. Vi skulle videre til Kahjuraho. Togturen tog 11 timer, og det var overnights trains, hvilket vil sige at man sover imellem pruttende og hostende indere, på en lille briks eller køje. Puha! Josephine fik 2 timers søvn den nat, mens Tilde snork sov.
Vi kom endelig frem til Kahjuraho, hvor vi hurtigt kunne fornemme at vi var kommet til en lille by, hvilket var rart, for indtil videre havde vi kun været i storbyer med larm og støj. Vi blev hentet af vores guide som tog os med rundt i byen - der var festival i byen, men en hellig en af slagsene, så ikke noget party!
Vi sad på en restaurant samme aften. - vores guide var rimelig underlig, og satte sig ved os og gloede på os mens vi spiste. Da Josephine så tændte sin cigaret efter maden spurgte han om vi ikke kunne tænke os at ryge hash og drikke øl med ham. (dette er efterfølgende sagt til rejselederen, og guiden er nu fyret!! Absurd)
Dagen efter gik toget videre til Varanasi. Denne gang en 15 timers land køretur. En storby. Dejligt hotel og god mad. Om aftenen skulle vi ud og sejle på en sø og se en ceremoni. Da vi sejlede længere hen af søen med vores nye guide så vi omkring 8 menneske lig blie brændt af, hvilket gør at ånden kommer til en helligt sted. Fordi man efterfølgende tager de knogler der er tilbage af liget og puttet i den hellige sø.. Vi bad til at vi ikke faldt i vandet efter denne information! Ad...

Efter besøget i Varanasi gik turen tilbage til New Delhi. En 17 timers lang togtur... Men vi kom frem og blev sat af ved vores Kwality Hotel, hvor vi skulle bruge vores sidste nat i Indien. Om aftenen var vi på vores stam restaurant, Godwin, som er en rooftop restaurant med lækkert mad og kolde øl.

Næste morgen kl. 4 skulle vi videre til Nepal! Wuuuhu - dog glemte vi at sætte vækkeur, så kl. 3.55 ringede receptionisten og spurgte hvornår vi kom ned. Vi smed vores tøj ned i rygsækken og fik pakket på 10 minutter.

Nu ligger vi med smil på læben i Nepal. Hvor er her dejligt! Rene gader, uden skrald overalt - ingen street kids der tigger og en masse turister! Vi har fundet en hyggelig bar og et godt spisested. Der udover har vi endelig fundet et supermarked, hvilket ikke var i Indien. Så vi fik købt en masse! :-)

Nu ligger vi på et hyggeligt hotel, med en fin gårdhave omgivet af frugttræer, og vil til at sove. Vi er klar på alt hvad Nepal har at tilbyde de næste 24 dage!!
Imorgen lejer vi en scooter, og cruiser rundt i Kathmandus gader :-)

Knus fra os

1 kommentar:

  1. En kan glemme at sætte vækkeuret, men to!!!! godt i nåede det og at receptionisten var så venlig at vække jer. Hvor det lyder dejligt i Nepal. Rigtig god tur, kør nu forsigtig. Knus mor kirsten

    SvarSlet